Slagelse Diamanten ApS er en professionel diamantskærer. Vores virksomhed har eksisteret siden 1988 og har leveret kvalitetsarbejde i mere end 30 år. Vi er et professionelt og kvalitetsbevidst bore- og skærefirma med både unge og meget erfarne medarbejdere, hvoraf flere har været i virksomheden i mere end 20 år.
Som diamantskærer udfører vi alt lige fra et 10 mm hul i en flise eller et 1050 mm hul i forbindelse installationsarbejde til VVS, kloak og ventilation samt wireskæring af eksempelvis en 1 meter tyk betonvæg. Vi udfører cirkelskæring med wiresav - eksempelvis et 3 meter rundt hul, måske til en trappe. Skæring i asfalt kan vi også klare ned i 50 cm dybde med vores 75HK turbodiesel vejsav. Der er ikke den opgave, vores diamantskærer ikke kan varetage.